Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Ringkøbing Biograf.

Frivillig

Hvordan drives Ringkøbing Biograf?
Ringkøbing Biograf er næsten udelukkende drevet af frivillige. Det er biografens frivillige, der giver stedet sin særlige stemning.

Hvordan kan jeg støtte min lokale biograf?
Støt din lokale biograf og bliv medlem. Det koster kun 100 kr. årligt.

Hvad får jeg ud af at være medlem?
Som medlem har du stemmeret på den årlige generalforsamling. Du har også muligheden for at blive frivillig og blive en del af det særlige sammenhold, vi nyder hver gang, vi hjælper til.

Hvad laver man som frivillig?
Der er to forskellige "hold" af frivillige i biografen. Der er de frivillige som sælger billetter, popcorn og står i kiosk. Der er også et rengøringshold som hjælper med at holde biografen pæn og ren så det altid er en dejlig oplevelse at komme i biografen.

Kiosk-/billetsalgsfrivillig
Som salgs-frivillig står man for at sælge enten billetter eller stå i kiosk og ekspedere slik, sodavand, kaffe og alt det andet som kiosken byder på.

Rengøringsholdet
Rengøringsholdet sørger for at biografen er ren og pæn. Holdet er særdeles populært, og de går meget op i at holde biografen ren og pæn til publikums fornøjelse.

Hvad får jeg ud af at være frivillig?
Når man har haft vagt, får man en vagtbillet, som man kan anvende til en forestilling i Ringkøbing Biograf.

Har du lyst til at være frivillig? 
Har du lyst til at høre mere om at være frivillig, henvend dig til daglig leder, Bjarne, på tlf. 51206033 eller på mail bio@ringkobing-biograf.dk.