Kommende film

I begyndelsen af det 18. århundrede er England i krig med Frankrig. På trods af krigen trives ande-væddeløb og ananas-spisning ved det engelske hof. En svag Queen Anne (Olivia Colman) sidder på tronen og hendes tætte ven Lady Sarah (Rachel Weisz) regerer landet i dronningens sted, mens hun tager sig af dronningens dårlige helbred og voldsomme temperament.
Da en ny tjener, Abigail (Emma Stone), ankommer til hoffet, tages hun under Sarahs vinger og Abigail ser sit snit til at vende tilbage til sine aristokratiske rødder.
Da det politiske liv ved hoffet bliver mere og mere tidskrævende for Sarah, træder Abigail til som Dronningens ledsagerske. Deres venskab udvikler sig hurtigt og giver Abigail mulighed for at forfølge sine ambitioner, som hverken kvinder, mænd, politik eller kaniner kan stå i vejen for.

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Gratis entré
Midtvejs er indlagt en pause på 20 minutter.

Forelæser: professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Med Parisaftalen i hus i december 2015 blev en vigtig milepæl i forhold til at undgå uoverskuelige klimaforandringer i løbet af dette århundrede nået. Verdens ledere blev enige om at klimaproblemet er det største fælles problem vi som beboere af planeten Jorden må og skal finde en løsning på. Undervejs har FNs klimapanel udgivet den ene klimarapport efter den anden som i større og større detalje har udredt hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser og hvad fremtiden vil byde på. Rapporterne udgør således selve grundlaget for Parisaftalen og processen som førte til dens vedtagelse.

Selv om det hedder 'den globale opvarmning', rammer den i høj grad lokalt med klimaændringer som alle nationer i verden oplever på en unik måde. FNs seneste klimarapport besvarer spørgsmål som: hvad er effekterne af den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Hvordan tilpasser vi os?

Aftenens foredragsholder, Jens Hesselbjerg Christensen, har været hovedforfatter på flere af FN-rapporternes kapitler om regionale klimaændringer og har en rolle at spille også i den kommende hovedrapport som udkommer i 2021/22.

Her i Danmark er vi heldigt stillet: vi er ikke specielt sårbare, og vi har både viden og penge så vi kan tilpasse os. Vi har dog fortsat akut behov for at få sat tal på hvor meget havet stiger, hvor kraftige skybrud vi skal dimensionere kloakkerne til og hvor lange tørkeperioder og hvor varme hedebølger fremtidens somre byder på. Kun med den viden kan vi designe et Danmark der kan stå imod – og måske endda udnytte – de klimaændringer som uundgåeligt vil finde sted selvom Parismålene skulle blive indfriet. Og det kan gå helt galt hvis det vilde vejr rammer os uforberedt. Men samtidig må man spørge: ”Hvilken ekstra viden der skal til før vi tager klimaforandringerne og deres effekter alvorligt nok til at vi faktisk laver noget om?”

Foredraget stiller skarpt på danske forhold og dansk sårbarhed i forhold til de forandringer vi allerede oplever. Undervejs bliver vigtige atmosfæreprocesser og mekanismer forklaret så alle kan være med.
Efter foredraget går du hjem med både en bedre forståelse af klimaet som system, hvilke usikkerheder forskerne kæmper med og en idé om hvorvidt vi efterlader vores efterkommere en oase med vindyrkning, varme somre og masser af turister eller en nødstedt nation omgivet af et stormfuldt og stadigt stigende hav – og hvad der skal til for at vi ender i den første situation og ikke i den anden.

Læs mere på ofn.au.dk/season/6/foredrag/73
Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Gratis entré
Midtvejs er indlagt en pause på 20 minutter.

Forelæser: lektor i geofysik Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Det er klodens urolighed som holder Jordens overflade beboelig og smuk for væsener som os.
Men i en verden hvor mennesket i stigende grad er herre over sine eksistensvilkår, står jordskælv og tsunamier tilbage som nogle særligt voldsomme og uforudsigelige trusler som vi gerne vil forstå for bedre at kunne beskytte liv, ejendom og infrastruktur.

Du vil få at se hvordan høj-præcise GPS-målinger og radarsatellitmålinger kombineres med klassiske geologiske undersøgelser og nu giver bedre mulighed for at forudsige risikoen for jordskælv.

Computerberegning af jordskælvsbølger kombineres med modeller af bygninger for at forbedre sikkerheden indendørs. Og computernetværk sammenkobler seismometre til hurtig varsling af borgere når jordskælvet faktisk går i gang og en eventuel tsunami er på vej. På denne måde er konsekvenserne ved jordrystelser stærkt reduceret i de egne hvor der er råd til at bygge rigtigt. Tsunamier er derimod stadig svære at værne sig imod.

En positiv sideeffekt af jordskælvsbølger er at de også spiller den centrale rolle i forskernes forståelse af Jordens indre: et globalt net af tusinder af seismometre danner samlet set det indadrettede ”Hubble-teleskop” som giver meget detaljerede billeder af Jordens indre struktur, og det giver os indsigt i den ”motor” som former oceaner, bjergkæder og vulkaner.

Under foredraget får du lejlighed til at lytte til jordskælv og forske lidt med ørerne: kan man høre om Jorden er smeltet indeni?

Læs mere på ofn.au.dk/season/6/foredrag/71
Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.