Kommende film

Bombshell – Opgørets time giver et kig ind i verdenshistoriens mest magtfulde medieimperium – den ultrakonservative TV-station Fox News. Filmen er baseret på virkelige, skandaløse hændelser og er et portræt af de kontroversielle kvinder, der uafhængigt af hinanden planlagde og i sidste ende kollektivt nedkæmpede Fox News’ magtfulde topchef.
De øvrige roller varetages af et særdeles stærkt hold bestående af John Lithgow, Kate McKinnon, Allison Janney, Ashley Green, Alice Eve, Mark Duplass, Connie Britton og Malcolm McDowell.
Bombshell – Opgørets time er skrevet af Charles Randolph, der også stod bag den oscarbelønnede ’The Big Short’. Med knivskarpt overblik tager han her fat på de amerikanske medier, en række stærke kvinders kamp for retfærdighed, Trumps utrolige vej til magten og den spæde start på den bevægelse, der senere blev kendt som #MeToo.
Filmen instrueres af Jay Roach, der tidligere har stået bag film som ’Meet the Parents’ og ’Trumbo’ med Helen Mirren og Bryan Cranston, som modtog en oscarnominering for sit portræt af den legendariske manuskriptforfatter Dalton Trumbo.

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.
Sprog: dansk
Entré: gratis
Pause: 20 minutter
Forelæser: Anders Fomsgaard, overlæge og leder af virusforskning og -udvikling ved Statens Serum Institut og adjungeret professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet

Virus er det mindste smitstof. Udenfor vores celler er det blot er en livløs partikel, som er uden eget stofskifte og som ikke er i stand til at formere sig alene. Det er blot ”en pose af protein med noget genmateriale indeni”. Men indeni vores celler sker der noget. Dér overtager virus kontrollen af vores celler og laver tusinder af nye viruskopier.

Virus påvirker hele klodens økosystem: de inficerer alt – både mennesker, dyr, planter, svampe og bakterier.

Virus er overalt, og vi bliver alle udsat for en palet af dem igennem livet. Nogle virus er relativt fredelige, andre kan give alvorlige sygdomme – fra en almindelig forkølelse eller herpes til influenza, SARS, ebola, aids og mange andre. Nogle virus nedkæmpes af vores immunsystem, andre bliver kroniske og kan forårsage mangeartede problemer. Der findes også virus vi kan blive vaccineret mod eller behandlet for mens andre må vi bare prøve at undgå.

Men hvad er de for nogle, disse virus? Dem der rammer os mennesker, dem vi bør kende.
Hør om de vigtigste kendetegn for virus, hvordan de opfører sig, hvordan de ”tænker” og hvordan virusforskerne er nødt til at tænke og arbejde i kampen mod dem.

Læs mere på ofn.au.dk/foredrag/90
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier

Nu bliver den populære tegneserie til en ægte biograffilm! Fortællingen om den livsglade Ella har kapret børnehjerter i hele verden. Hun bor med sin far i Soltoppen højhusene og har mange venner blandt beboerne store som små. Sammen drager de på spændende eventyr og løser drilske problemer. Skaberne af Ellevilde Ella er nordmændene Tom Petter Hansen og Trond Morten K. Venaasen.

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.
Sprog: dansk
Entré: gratis
Pause: 20 minutter
Forelæser: professor i økologi Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Jorden er en levende planet – fyldt med mange forskellige livsformer. Men dens varierede og rige biodiversitet er nu under pres. Vi hører dagligt om biodiversitetskrise, klimakrise og kollaps i bestanden af insekter. Ja, sågar bliver ordet 'masseuddøen' ofte bragt i spil. Som reaktion på alle kriserne er der nu en stigende interesse for bæredygtighed.

Professor i økologi Jens-Christian Svenning er centerleder for et stort internationalt forskningscenter med titlen ’Center for Biodiversitetsdynamik i en Verden under Forandring’. I foredraget vil du få et overblik over hvilke faktorer der bestemmer om der er høj eller lav biodiversitet i verden – og med eksempler fra Danmark. Hvilken rolle spiller klimaet – og hvilken rolle spiller mennesket?

Hør også om baggrunden for biodiversitetskrisen – hvor stærk den er, og hvad der styrer den. Hvordan står det til med de tropiske skove og savanner. Og hvad med den danske natur – og hvilken rolle spiller de fremmede arter som mårhund og vaskebjørn – og hvad med honningbien?

Du kommer også til at høre om koblingen mellem biodiversitetskrisen og klimakrisen – og hvordan biodiversiteten formentlig udvikler sig i fremtiden.
Endelig vil du høre hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig biodiversitet for de kommende generationer.

Læs mere på ofn.au.dk/foredrag/93
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier

Årets Guldpalme-vinder, den sydkoreanske auteur Bong Joon Hos ’Parasite’, blev ikke blot kåret som årets bedste film i det sydfranske, den skiller sig også ud som et kompromisløst og tankevækkende filmværk – både hvad angår æstetik og indhold. ’Parasite’ pendulerer i sit uudgrundelige genremiks fra komedie til thriller og serverer samtidig en iskold bredside mod samfundets stigende ulighed. Ki-woo bor sammen med sin søster, Ki-jung, og sine forældre i en snusket kælder i Seouls slumkvarter og drømmer om en bedre tilværelse. Muligheden opstår pludselig, da Ki-woo på sin vens anbefaling får et job som engelsktutor for den kønne, unge Da-hye, hvis hovedrige far og neurotiske mor betaler godt for lektiehjælpen. Hurtigt aner Ki-woo, at han med enkle manøvrer kan infiltrere familien og samtidig sikre sin egen, og pludselig er den kreative Ki-jung ansat som kunstterapeut for Da-hyes uregerlige lillebror, faderen Ki-taek som chauffør og moderen Chung-sook som husholderske. Som parasitter æder det sig grådigt ind på den intetanende families domæne, men lykken varer kort. For en uventet trussel lurer lige under dem og bebuder afsløring, hvis de ikke handler hurtigt.
Kilde: Camera Film

Instruktør og manuskriptforfatter Greta Gerwigs filmatisering af Little Women baserer sig både på den klassiske roman af samme navn (på dansk Pigebørn) og andre værker af Louisa May Alcott. Gerwigs version af den elskede fortælling om March-søstrene er både tidløs og nutidig. Det er historien om fire unge kvinder, der hver især er fast besluttede på at leve livet på deres egen måde. I portrætteringen af Jo, Meg, Amy og Beth March ses Saoirse Ronan, Emma Watson, Florence Pugh og Eliza Scanlen samt Timothee Chalamet som deres nabo Laurie, Laura Dern som Marmee og Meryl Streep som Tante March.
Kilde: Filmcompagniet

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.
Sprog: dansk
Entré: gratis
Pause: 20 minutter
Forelæser: professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr – det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.

For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

Læs mere på ofn.au.dk/foredrag/91
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.
Sprog: dansk
Entré: gratis
Pause: 20 minutter
Forelæser: professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet

Professor Oluf Borbye Pedersen tager os med ind i et ufatteligt stort og fascinerende univers af bittesmå organismer, mikrober: nu taler vi ikke længere kun om bakterier i tarmen, men også om farvestrålende vira, svampe, arkæer og bakteriofager som er på vores hud og som fylder alle vores kroppes hulrum fra luftveje, fordøjelseskanal til vagina, og som påvirker vores helbred fra det sekund vi kommer til verden.

Mange mennesker er bange for deres billioner af personlige mikrober der kan gøre os syge og slå os ihjel, men langt de fleste mikrober gavner os tværtimod og har magt til at holde os raske hvis vi forstår hvad de vil med os.

Ny forskning viser hvordan vi med en sund livsstil og et naturligt forhold til mikrober kan berige og forstærke vores uundgåelige mikroorganismer så de optimerer vores immunforsvar, fordøjelse, energi og mentale balance.

Inden for de seneste få år har forskere fået mistanke om at ”rod” i vores mikrober og mangel på mikrober kan være medvirkende årsag til udvikling af fx Alzheimer, depression, Parkinsons sygdom, skizofreni, anoreksi, kroniske tarmsygdomme, træthedssyndromer, astma, allergi, overvægt og diabetes.
Nu leder forskerne intensivt efter nye effektive måder at forebygge og behandle disse sygdomme med hjælp fra de magtfulde mikrober.

Læs mere på ofn.au.dk/foredrag/95
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier